Om ketolyse

SÅDAN VIRKER KETOLYSEKUREN


Den menneskelige organisme anvender hovedsageligt to typer brændstof, fedt og kulhydrat / sukker (glukose) til at skaffe kroppen energi. Fedt bruges til moderat, fysisk aktivitet, såsom en spadseretur. Glukose forbrændes når der er behov for store mængder af energi i løbet af kort tid, f.eks. ved at løbe på trapper, tungt arbejde o. lign.
Ved daglig aktivitet forbrænder man normalt både fedt og glukose. Når mængden af den mad vi spiser er tilpasset vores fysiske aktivitet vil kropsvægten være stabil.
Det er kun ved overskud af mad at vi lægger energi på "lager" i fedtvævet.
Kroppen kan til en vis grad vælge, hvilken type brændstof, der skal anvendes ud fra madens indhold af fedt, kulhydrat og protein.

Hos overvægtige mennesker med insulinresistens (læs om det i bogen "Slank med ketolysekuren), er blodsukkerværdierne højere over en længere periode efter et måltid, end det som er tilfældet hos normalvægtige mennesker. Hos overvægtige anvendes kulhydrat i højere grad som brændstof og fedtet forbrændes i mindre grad. Dette skyldes også den forhøjede insulin i blodet som følge af det forhøjede blodsukker. Det høje insulin indhold i blodet hæmmer frigivelse af fedt fra fedtcellerne, og som om det ikke var nok øger insulin også omdannelsen af sukker til fedt og lagring af fedt i fedtceller. Dette er forklaret i kapitlet om insulinresistens, den onde cirkel, som hos overvægtige vedligeholder og øger vægten uendeligt.

Den menneskelige hjerne bruger glukose som brændstof, og kan ikke bruge fedt. I mangel af glukose må kroppen skaffe hjernen brændstof ved at omdanne fedt til ketonstoffer, som er en type brændstof hjernen udmærket kan benytte.

Ketose - Hvordan man kan fordoble fedtforbrændingen
Forståelsen af denne normale, fysiologiske proces er vigtigt for at forstå, hvorfor ketolysekuren er så forskellig fra andre kendte slankemetoder, så tag dig tid til at læse dette afsnit grundig.
Som det er nævnt tidligere lagrer kroppen glukose i muskler og lever i lange kæder kaldet glykogen. Glykogen kan hurtig nedbrydes til glukose hvis kroppen har behov for energi. Dette sker, for eksempel, når man pludselig belaster musklerne med kraftig gymnastik eller løb. Kroppens evne til at lagre glukose i tilfælde af faste er begrænset til en til to dages forsyning. Når kroppen ikke tilføres kulhydrat tømmes glykogenlagrene inden for et par dage.
Da hjernen ikke kan forbrænde fedt, ville dette være kritiske hvis ikke kroppen havde haft et backup-system.

Kroppens sikringssystem starter hurtigt produktion af en række enzymer, der kan omdanne fedt til ketonstoffer. Ketonstoffer kan hjernen og resten af kroppen så benytte som brændstof. Denne type forbrænding kaldes Ketose.
Ketonstoffene dannes af fedt, og er kroppens tredje type brændstof ved siden af kulhydrat og fedt.
Hjernen kan ikke brænde fedt, men kan med held gøre brug af det fedt, der er konverteret til ketonstoffer. Muskler kan forbrænde fedt direkte og kan også forbrænde ketoner. Pludselig er kroppen i en tilstand, hvor det næsten udelukkende forbrænder fedt. Dette er sød musik i ørerne for de som lider af fedme.

Lipolyse betyder frigivelse af fedt og er et resultat af Ketose, der opstår, når kroppen mangler kulhydrater.
Dette er "hemmeligheden" bag ketolysekurens effektivitet og overlegne evne til at kroppen slipper af med overflødigt fedt.
Slankekurer som tillader større mængder af kulhydrat, giver ikke det hurtige og vedvarende vægttab, som ketolysekuren er kendt for.

Ketolysekuren - Er den farlig?


Så tidligt som i 1978 offentliggjorde den Norske Professor Hans Bassøe og medarbejdere fra Bergen sine fund ved anvendelse af en kost baseret på meget fedt og begrænset indtagelse af kulhydrater. Lægerne anbefalede behandling til patienter med betydelig fedme, ” Når andre slankekure ikke havde virket. Kuren blev også anbefalet som slankemetode i langtidsbehandling. På samme måde som ketolysekuren, anbefalede Bassøe en moderat øgning i mængden af kulhydrater efter et par uger og en normal kost, når målet var nået. Vægtreduktionsprogrammen blev benyttet i flere år på Haukeland universitetssygehus i Bergen. 14. april 2003 meddelte Dr. Dena M. Bravata, og andre, i Journal of American Medical Association sine fund efter gennemgang af næsten tre tusinder videnskabelige artikler vedrørende sikkerhed og effekt af ketogen diæt - som ketolysekuren. Efter en grundig gennemgang af litteraturen på området, fandt lægerne ingen grund til at advare mod en sådan ketogen diæt som slankemetode.
Der er spekuleret i om udskillelsen af ketonstoffer i urinen kan medføre tab af calcium. På ketolysekuren benytter man kosttilskud som blandt andet indeholder kalcium.
Dr. Westman EF mfl. offentliggjorde en artikel efter en videnskabelig undersøgelse af ketogene diæter. De finder, at ketogen diæt ikke bare giver vægttab, men også at diæten forbedrer kolesteroltallet i blodet og øger det gode kolesterol i blodet. Andre har fundet forbedringer af blodtryk og sukkersyge.

Et Norsk masterstudium ved Oslo idretshøjskole i 2009, viste at personer som i 10 uger fulgte ketolysekuren og trente gik ned i vægt uden at det havde negativ effekt på kolesterolværdien.


Resultater efter 10 uger i to grupper:

Gruppen som spiste normalt og udførte styrketræning mistet 0,6 kg fedt og øgede sin muskelmasse med 1,55 kilo, netto + 0,95 kg

Gruppen på Ketolysediæten og udførte styrketræning mistede 6,2 kilo fedt og øgede muskelmassen med 0,27 kg, netto - 5,93 kilo

Dette bekræfter mange lignende studier. Ketolysekuren er uovertruffen til at fjerne fedt fra kroppen, og det er jo det man ønsker, når man slanker sig.
Samtidig bekræfter undersøgelsen også at motion alene er en svært ineffektiv måde at slanke sig på.